facebook

Foredrag med Merethe Klint

starstarstarstarstarstarstarstarstarstar

Tag ansvar for jeres samarbejde - og kom silo-tænkningen til livs

Kommunikation og Ledelse

Decorative

Pris

Honorar

11.650,00 DKK

Beregnes senere

349,50 DKK


I alt ekskl. moms

11.999,50 DKK

25% moms

2.999,88 DKK


I alt inkl. moms *

14.999,38 DKK


Prisen vil variere ift. transport- og servicegebyr. Beløbet opkræves først når bookingen er færdiggjort.


Et ikke helt almindeligt foredrag om RESULTATER, SAMSPIL, TRIVSEL og ARBEJDSGLÆDE

De fleste ledere og medarbejdere ved godt, hvor vigtigt samarbejde på tværs af afdelinger og forretningsområder er for organisationens samlede performance og trivsel. Alligevel slås mange organisationer med en udbredt grad af silotænkning og et stort fokus på den enkelte medarbejders performance. Vi uddeler for eksempel priser til månedens medarbejder frem for at fremhæve de indsatser, hvor fællesskabet og den helhedsorienterede tænkning lykkes. Realiteten er, at mange organisationer ikke samarbejder – de arbejder samtidig. I dette foredrag åbner Merethe Klint dine øjne for: - Hvorfor et strategisk fokus på samarbejde er nødvendig, for at komme silotænkningen til livs, og styrke både performance og arbejdsmiljø i organisationen - Hvad det vil sige at samarbejde på en forpligtende og understøttende måde – og derved hvad du sandsynligvis har for lidt fokus på i dag, og hvad du bør styrke - Hvordan du med få, konkrete justeringer styrker samarbejdet – og nedbryder silotænkningen - Hvilken effekt det vil have for både den økonomiske og den menneskelige bundlinje Merethe sammenligner en organisation med et band eller orkester. Her bliver det hurtigt tydeligt, at der skal et helt orkester til at spille rent – men bare en musiker til, at hele orkestret spiller falsk. Publikum kan nemlig ikke høre, hvem af musikerne, der spiller falsk. De kan bare høre, at musikken ikke lyder godt. Sådan er det også i din organisation: Kunder, medlemmer eller borgere kan ikke høre, hvem der har lavet en fejl eller misset en deadline. De kan bare konstatere, at den oplevede løsning, ikke lever op til deres forventning. Foredraget kan opleves af såvel ledergrupper, medarbejdergrupper - afdelinger eller teams - som ledere og medarbejdere sammen. Merethe peger ikke fingre ad nogen. Hun gør det tværtimod klart, at samarbejde ikke er et fænomen, der kan påduttes hverken ledere eller medarbejdere og bum! - så fungerer det. Det er en vigtig opgave, som alle ansatte har både et individuelt - og et fælles dagligt ansvar for at løfte. Efter foredraget har I den nødvendige viden til, at I kan begynde at kigge på, hvordan I selv kan implementere den nye viden i konkrete tiltag.

Foredragsholder: Merethe Klint

Varighed: 60 - 120 minutter

Emner: Adfærd, Arbejdsmiljø, Forandringsledelse, Kommunikation, Konflikthåndtering, Ledelse, Samarbejde og Virksomhedskultur

Sprog: Dansk og Engelsk

Tilgængelighed:

Tilgængelig fysisk og online

Anmeldelser

4,5

starstarstarstarstarstarstarstarstarstar

Baseret på 2 anmeldelser

5
50%
4
50%
3
0%
2
0%
1
0%

Heino Juhl

06. september 2019

Marketing & HR Manager, Lindab A/S

starstarstarstarstarstarstarstarstarstar

Merethe er en nærværende og velforberedt inspirator. Hun mødte os på en jordnær måde og fik sat gode tanker i gang omkring samspillet i vores organisation. Hun taler i et lidt anderledes sprog koblet meget fint til musikken og giver dermed en ny vinkel på behovet for samarbejde og sammenhold.

Iben Pipenbring

30. august 2019

Fuldmægtig, Rigsrevisionen

starstarstarstarstarstarstarstarstarstar

Vi var yderst tilfredse med sessionen. Vi oplevede, at det fungerer godt med den indledende teori, som derefter blev overført på vores situation, som blandt andet kom til udtryk ved relationstegningen. Vi erfarede, at vi havde stort udbytte af den konkrete anvendelse af teorien på vores situation, og vi kunne formentlig have haft yderligere gavn af tilsvarende øvelser, men vi er dog samtidig opmærksomme på, at man ikke når langt på 1,5 time.