facebook

SHOTGUN SPECIAL - Tour de France

19-08-2022

Sikken en folkefest!

Der var ikke mange, der havde turde tro på, at den gule feber ville komme til lille Danmark, men det gjorde den i år!

I den anledning har Emil samlet Brian Vandborg, Matti Breschel og manden, der turde gøre drømmen til virkelighed, Joachim Andersen, for at trille en tur rundt på enkeltstartsruten.

Faktisk er det b.la. Joachim og Alex Pedersens fortjeneste, at verdens største cykelløb kom til Danmark. I dette afsnit fortæller han, hvad det er der gør, at lille Danmark fik grønt lys, når mange andre oplagte lande har fået afslag. Brian og Matti tager os med under suset, ræset og karrieren, når de giver et indblik i, hvordan det rent faktisk er at være med under et Tour de France-løb på godt og ondt, og om de ofringer, det har kostet at gøre cykling til sin karriere.

Firkløveren vender forberedelserne, logistikken, love/hate-forholdet til cykelsport, ruterne over København og Storebælt, de danske vejr- og vejforhold samt andre teknikaliteter som optakt til den gule folkefest!

Husk, at du kan lytte til hele episoden, der hvor du lytter til podcasts.