SHOTGUN #68 - Liv Møller Christensen - Transkønnet

22-12-2022

Liv er tidligere Frømand og så har hun skiftet køn.

Liv er også uddannet skolelærer og har i mange år arbejdet med de mennesker, der ikke har fulgt en lige linje i livet. Liv har desuden været leder, siden hun var helt ung og har også i den forbindelse arbejdet rigtigt meget med forandringsprocesser.  

Og så er Liv af den opfattelse, at vi er blevet lidt for politisk korrekte og at det ødelægger den gode samtale og den vigtige nysgerrighed. 

Liv fortæller, om den rejse hun har været på gennem livet med udgangspunkt i egne erfaringer. Men i høj grad også om det at skulle forholde sig til andre mennesker i en forandringsproces, at nå sine mål på en måde, som tilgodeser både sig selv og dem der omgiver en.  

Emil og Liv får en ærlig snak om de oplevelser og tanker, Liv har haft i forbindelse med at skifte køn.