facebook
At lede og samarbejde på distancen

13. mar. 2020

At lede og samarbejde på distancen

7 tips til at sikre jeres sammenhængskraft

Distanceledelse og virtuelt samarbejde er et vilkår for mange netop i disse virustider. Det giver umiddelbart nogle udfordringer, men indeholder også muligheder.

Når du i de kommende uger som leder eller projektleder arbejder hjemmefra, må du være meget opmærksom på ikke at ryge i den fælde, der hedder ude-af-øje-ude-af-sind!

Udfordringer ved at arbejde alene hjemme fra din stue er f.eks:

At du kan tabe den energi, som fysisk samvær giver

At I får skabt en A- og en B-kæde i jeres afdeling: A = dem der er sammen på arbejdspladsen; B = de der er derhjemme

Husk derfor at kompensere for den manglende sociale opmærksomhed

Skab nogle klare strukturer for, hvilke medier I kommunikerer på, hvordan og om hvad

Både som leder og som kollega må du – ikke mindst i disse pressede tider – være bevidst om, at nogle af jer ikke fanger stemning, uformelle diskussioner og løbende briefinger.

Hold jer denne guideline for øje:

1. Formalisér det uformelle: Husk at chatte, snappe, ringe, sende fotos / videoer til de virtuelle kolleger

2. Husk social opmærksomhed: Sig godmorgen / god weekend m.m. til alle – face2face og virtuelt

3. Opsæt fotos af virtuelle kolleger – ellers mærker de 'ude-af-øje-ude-af-sind syndromet!'

4. Hold virtuelle kaffepauser: Chat om tidspunkt, tænd kameraet på din laptop og brug ti minutter sammen

5. Vær aktiv og bidrag på jeres platforme – det er her jeres arbejdsplads og fællesskab folder sig ud nu

6. Sørg for at alle aftaler, planer og prioriteringer lægges på jeres platforme – alle skal have lige vilkår

7. Pas på at I ikke danner os-og-dem kulturer. Det sker når I joker med, at de hjemmearbejdende nok holder fri, ligger med computer i sengen etc. Sagt i spøg, men rammer med alvor!

Skrevet af: Lars Pedersen

Få adgang til en verden af inspiration

Gør som 5000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Modtag nyheder og gode tilbud direkte til din indbakke.

Decorative